Redirecting to another URL

top of page

Hvad er rollespil?

Live-rollespil er en form for teater uden fastlagte replikker, hvor deltagerne er med til at finde på handlingen undervejs ved at improvisere inden for de overordnede rammer, som arrangøren har sat.

 

Eksempelvis fastsættes rammen til at være et univers inspireret af Ringens Herre; bestående af orker, elvere og mennesker.
Den overvejende del af det rollespil, vi ser i dag, ligger inden for denne ramme, men der findes også vampyrspil, historiske spil, sørøverspil og meget andet.

Hvordan kommer jeg i gang?

1) Find et sted at spille rollespil - fx via oversigten her.

2) Læs på hjemmeside og stil eventuelle spørgsmål du har. 

3) Find en rolle du har lyst til at spille. Lad dig eventuelt inspirer af en karakter fra en film eller bog.

4) Skaf noget udstyr der passer til settingen. Ofte kan man låne udstyr til arrangementet hvis man spørger på forhånd.

5) Pak tasken og kom afsted.

Credit til taler Claus Raasted

Klippet af Kort Sagt

Credit til taler Daniel Larsen

Klippet af Kort Sagt

Gør rollespil en forskel?

Min påstand er at alle der deltager til rollespil bliver klogere på sig selv. Mange af områderne er svære at måle, så der er ikke meget videnskab der kan bevise det.

Dog kan mange berette om hvordan rollespil har udviklet dem, ligesom forskere omtaler rollespil som et medie der har evne til at rykke på noget hos deltagerne, som intet andet kan.

Empati: De fleste har en holdning til det at være i fængsel. Men hvis man spiller et rollespil, hvor man deltager som indsat får man oplevelsen på egen krop - og kan langt bedre forholde sig til hvordan det er at være fængslet.

Læring: Tyskundervisning kan klares på tavlen med gennemgang af gloser. Men opsætter man i stedet et rollespil, hvor eleverne er tyske radio-operatører under 2. verdenskrig får deltagerne en oplevelse hvor de aktivt bruger deres viden, samt selv har styring på præcis hvordan de vil sige tingene - og derfor i højere grad kan få en succesoplevelse.

Testmaskine For Livet: Alle har nogle ting de gerne vil være bedre til. Men hvis det er noget hvor man skal overskride sin personlig grænse for at gøre det, kan det være svært at gennemfører det. Med rollespil kan man opsætte en kunstig situation hvor det ikke er en selv som er 'på spil' men blot en skabt rolle. Det gør både at man har mindre at tabe hvis det fejler, da det er rollen som fejler. Men samtidig får man al den erfaring der drages i spillet - og det kan overføres til ens personlighed som støtte til når man skal gøre gøre/handle i den virkelig verden.

hvad er
bottom of page